Vi er stolte over det fine og brede samarbejde vi har, og resultatet af det, og vi glæder os nu til at præsentere det fulde program og afvikle

Vækst & Vidensdag 2021

Formiddagen: Det nye tiltag i 2021 - 8. klasserne møder erhvervslivet:

Vi vil gerne i ErhvervLystrup tage det samfundsansvar på os - at bygge bro mellem vore 2 folkeskoler og det lokale erhvervsliv. Ønsket er at synliggøre alle de spændende og alsidige jobmuligheder, der findes, alene i vores lokalområde og at vække de unge menneskers interesse for et muligt job først, før de kigger på uddannelsen. Håbet er, at få peget på muligheder, de unge mennesker måske ikke selv havde i tankerne, og at på den måde hjælpe til med at få bredt dem bedre ud på de mange uddannelsesmuligheder, der er.

Skolelederne og relevante lærere fra Lystrup Skole og Elsted Skole har med begejstring taget imod vores udstrakte hånd og deltaget i arbejdsgruppen sammen med repræsentanter fra det øvrige lokale erhvervsliv. Vi har etableret et godt samarbejde og håber på, at det i fællesskab kan lykkes at oprette stabile kontakter til erhvervslivet og få stablet mulige praktikpladser på benene. De unge mennesker har brug for at se, mærke og føle, hvad et job er efter devisen:

What You Can See – You Can Be

Med støtte fra Aarhus Kommune, sponsorater fra Millarco, Fællesraadet, idHAIR, Martinsen, Kovsted & Skovgaard, officelab kirstinelund og stor arbejdsindsats fra ErhvervLystrups medlemmer og hele Vækst & Vidensdag arbejdsgruppen er det lykkes at få strikket et alsidigt formiddagsprogram sammen for 8. klasses eleverne fra begge skoler. De starter med et oplæg fra en lokalkendt Youtuber Alexander Siniora, hvorefter de skal på tur både til bens og med bus rundt på officelab kirstinelund og se flere forskellige kontorfællesskaber og virksomheder både på officelab kirstinelund og andre virksomheder såsom RIT, Din Bilpartner, Movimentum, Kalø Entreprenørforretning, Plantorama, Rasmussen & Sønner, Millarco, idHAIR, elopak, jem&fix, Burger King, Skaarupgaard Gods & Sportsrideklub og slutter af med frokost i café kirstinelund.

Eftermiddags- og aftenprogrammet: Erhvervsinteresserede møder erhverv og i er alle inviterede

Vi har fået sammensat et fantastisk program til alle erhvervs- og netværksinteresserede. For en samlet pris på i alt kr. 200,00 er der mulighed for at deltage i hele det følgende program. Har du alene lyst til eller mulighed for at deltage i dele af programmet, er dette også muligt. Den individuelle pris står noteret ved de enkelte dele. 

Kl. 14.00 – 16.15 Velkomst, rundvisning, netværk & eftermiddagskaffe 

Velkommen og info om ErhvervLystrup, officelab, Fællesrådet, Millarco, skolelederne og lærere fra skolerne.

Rundvisning på officelab, hvor vi besøger de 7 huse (K1-K7) - og får et indtryk af de mange forskelige virksomheder, der har kontor der. 

Eftermiddagsnetværk med kaffe og kage.

kr. 50,00

Kl. 16.30 – 19.00 Rundtur/bustur, netværk & aftenbuffet

A. Bustur rundt i Lystrup med guider fra Fællesrådet, ErhvervLystrups erhvervsrepræsentanter og skolerne med indlagt virksomhedsbesøg hos enten IdHAIR eller elopak.

eller

B. Rundvisning på officelab, hvor man kan besøge nogle af virksomhederne i enten K1, K2, K3, K4, K5, K6 eller K7. Nogle af de virksomheder, vi besøger er Inspari, TopTeam, Klædt på - café kirstinelund/MIB, Geberit, Fit & Sund, Fit & Sund Fysioterapi m.fl.

samt

Aftenbuffet fra kl. 18.00 i café kirstinelund leveret af MIB med mulighed for tilkøb af vin, øl og øvrige drikkevarer. Og mon ikke der også er et par gode tilbud på vin og øl i dagens særlige anledning.

kr. 150,00

Kl. 18.00 – 21.00 Aftenbuffet & oplæg v. Jesper Bo Jensen

Aftenbuffet fra kl. 17.30 i café kirstinelund leveret af MIB med mulighed for tilkøb af vin, øl og øvrige drikkevarer. Og mon ikke der også er et par gode tilbud på vin og øl i dagens særlige anledning.

samt

Foredrag, debat og netværk om tiden efter Corona ved fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

Tusind tak for i dag.

kr. 150,00 

OBS. er du allerede tilmeldt del 2 koster det ikke ekstra at deltage i del tre. 

Vigtigt vedr. tilmelding

Da der er begrænsede pladser – i alt 150 - gør vi opmærksom på, at der først er endeligt tilmeldt, når både betaling på MobilePay 909615 er registreret og tilmeldingsskemaet som du finder her nedenfor er os i hænde.

Sidste frist for aflysning og returnering af beløb er d. 5. september.

Vi følger naturligvis de Covid-19 sikkerhedsrestriktioner, der til den tid er gældende.